Opdatering - Politiet afslutter efterforskningen af to dødsfald i Maniitsoq
Grønlands Politi har nu afsluttet efterforskningen af de to dødsfald, som blev konstateret på en adresse i Maniitsoq den 6. juli.
På baggrund af den samlede efterforskning kan politiet konkludere, at den ene person afgik ved døden som følge af en dødsulykke. Efterfølgende tog den anden person sit eget liv.
Der er ikke fundet oplysninger eller tekniske spor, som indikerer, at der er begået en strafbar handling i forbindelse med dødsfaldene.
Sagen er derfor afsluttet, og politiet foretager ikke yderligere efterforskningsskridt.
Af hensyn til de pårørende og de afdødes personlige forhold, oplyses der ikke nærmere om de konkrete omstændigheder ved dødsfaldene.
Grønlands Politi anmoder samtidig om, at der udvises hensyn til de efterladte.
Pressekontakt
For pressehenvendelser kontakt grl-presse@politi.dk eller +299 27 95 49.