Spring til hovedindhold

Forslag

Grønlands Politi

Nyhed

16. juli 2021 16:42

Efterlyst person fra Qeqertaq fundet død i nærheden af Saqqaq

Efter et ligsyn kan Grønlands Politi bekræfte, at man har fundet liget af den efterlyste Finn Looqi Lange fra Qeqertaq. Han har været savnet siden tirsdag aften den 13. oktober 2020.

Onsdag den 14. juli klokken 13.30 modtog politiet i Ilulissat en anmeldelse om, at en gruppe turister på vandretur havde fundet en død person på en strand tre kilometer øst for Saqqaq nord for Ilulissat. 

 

Et ligsyn bekræftede senere, at man havde fundet liget af 21-årige Finn Looqi Lange. Samtidig vurderede man ved ligsynet, at der ikke er sket noget kriminelt, da beviserne tyder på, at der er sket en ulykke.  

 

Finn Looqi Lange har været efterlyst siden 15. oktober 2020 og blev sidst set tirsdag aften den 13. oktober 2020, hvor han ifølge vidner sejlede ud fra Saqqaq i en jolle. 

 

Den afdødes pårørende er i dag blevet orienteret, og Grønlands Politi takker borgerne for henvendelser i forbindelse med efterlysningen.

Fakta om eftersøgninger 

Grønlands Politi havde mellem 51 og 56 SAR (forkortelse for ”search and rescue”) eftersøgninger til søs hvert år mellem 2016 og 2019. I 2020 faldt tallet til 38. 

 

Fakta om Grønlands Politis fem nye patrulje- og redningsfartøjer

For at styrke politiets indsats i forbindelse med eftersøgninger til søs, får Grønlands Politi fem nye patrulje- og redningsfartøjer i løbet af 2021. Én af dem er ankommet til Tasiilaq, mens den næste forventes at ankomme til Nuuk i næste uge, hvorefter den sejler til sin hjemhavn i Aasiaat. 

 

Fartøjet i Tasiilaq har en marchfart på 25 knob, en længde på 29 fod og kan sejle 150 sømil svarende til 225 kilometer på én tank. De resterende fire fartøjer til Aasiaat, Qaqortoq, Sisimiut og Nuuk har ligeledes en marchfart på 25 knob, men er 49 fod og kan sejle 300 sømil. 

 

Pressekontakt

Fabian Uth Nielsen 

E-mail: FNI030@politi.dk

Pressetelefon: +299 365144

 
 

23. juli 2021

Grønlands Politi

Første vestkystfartøj døbt i Aasiaat

Det første nye politifartøj på 49 fod på vestkysten er i dag blevet døbt i Aasiaat. Fartøjet skal understøtte politidistriktets indsats og tilstedeværelse til søs og i de omkringliggende byer og bygder ved akutte situationer og politiopgaver.

15. juli 2021

Grønlands Politi

Forbud mod udrejse af Sisimiut og Qaqortoq

Covid-19 smittesituationen i Sisimiut og Qaqortoq gør, at Epidemikommissionen indfører forbud mod at rejse ud af byerne til resten af Grønland.

16. juni 2021

Grønlands Politi

Påbud om udrejse fra Nuuk indføres igen og karantænezone forlænges

Smittetilfælde i Nuuk med covid-19 gør, at Epidemikommissionen indfører forbud mod at rejse ud af Nuuk til resten af Grønland og forlænger karantænezone ved lufthavnsbyggeriet for at undgå smittespredning.