Spring til hovedindhold

Forslag

Grønlands Politi

Nyhed

28. september 2020 15:33

Mand idømt 1 år og 9 måneders anstalt for grove seksuelle krænkelser mod mindreårig steddatter

(Udsendt til pressen mandag d. 14. august 2020) En mand i starten af 30’erne fra Ittoqqortoormiit blev i går i Sermersooq Kredsret idømt 1 år og 9 måneders anstaltsanbringelse for i flere år fra 2010 til 2018 at have begået grove seksuelle krænkelser mod sin daværende steddatter.

Manden blev af kredsretten fundet skyldig i blufærdighedskrænkelse, tilsnigelse til seksuelt forhold samt seksuelt forhold til mindreårig.

 

Manden erkendte for retten at have begået de seksuelle krænkelser mod sin daværende steddatter, men der var uenighed om, hvornår overgrebene mod pigen startede, og i hvor stort et omfang, de havde fundet sted.

 

Kredsretten fandt, at overgrebene mod pigen var blevet begået i en periode over ca. 7 år, som startede fra pigen var 7 år gammel. Pigen var gennem hele perioden under 15 år og steddatter til manden.

 

Anklagerfuldmægtig Marutha Thayapharan siger:

”Sagen er meget alvorlig og vedrører flere grove seksuelle krænkelser mod et barn. Steddatteren er blevet seksuelt krænket gentagne gange fra hun var 7, til hun blev 14 år. Jeg er derfor meget tilfreds med kredsrettens afgørelse om at finde manden skyldig”.

 

Kredsretten idømte manden en foranstaltning på 1 år og 9 måneders anstaltsanbringelse. Han blev derudover dømt til at betale tortgodtgørelse på 150.000 kr. til sin tidligere steddatter.

 

Ved udmålingen af foranstaltningen lagde kredsretten særlig vægt på pigens unge alder, og den lange periode, hvor de seksuelle krænkelser var blevet begået. Derudover havde det stor betydning, at den nu dømte mand var pigens stedfar, og at han tidligere var dømt for lignende forhold.

Pressekontakt

Presse- og kommunikationsmedarbejder Camilla Palmann

E-mail: CPA013@politi.dk

Telefon: 365144

Flere nyheder

26. oktober 2020

Grønlands Politi

Mand fundet død i Nanortalik - Fire personer er tilbageholdt

Politiet modtog lørdag morgen kl. 05:20 en anmeldelse om, at en livløs person lå på gaden ved adressen Tukingasoq i Nanortalik. Politiet og sundhedsvæsenets personale blev med det samme tilkaldt til stedet, hvor de kunne bekræfte, at manden var død. Der er tale om en mand i midten af 40’erne fra Nanortalik.

28. september 2020

Grønlands Politi

Eftersøgning med positivt udfald: Mand og kvinde blev fundet og reddet nordøst for Nanortalik

(Udsendt til pressen fredag d. 11. august 2020) To personer – en mand og en kvinde - sejlede fra Nanortalik mod Saarloq i en jolle, da de pludselig mistede orienteringen og løb tør for brændstof. Heldigvis havde de fortalt et familiemedlem, hvor de skulle hen, og hvornår de ville komme tilbage fra sejlturen. Da de ikke var vendt hjem søndag som aftalt, henvendte familiemedlemmet sig til politiet mandag morgen, hvor en eftersøgning blev opstartet. De to personer blev i dag fundet i god behold og blev fløjet til Qaqortoq.

28. september 2020

Grønlands Politi

Mand i starten af 40’erne skal anbringes på psykiatrisk hospital i Danmark, efter han voldtog en ung mand og gennem flere år misbrugte et barn seksuelt

(Udsendt til pressen tirsdag d. 22. september 2020) En mand i starten af 40’erne blev af Grønlands Landsret i går idømt anbringelse på psykiatrisk hospital i Danmark på ubestemt tid for blandt andet at have misbrugt et barn seksuelt i en årrække på 10 år. Manden blev også dømt for voldtægt af en voksen, forsøg på kønsligt forhold til et barn og for besiddelse af børnepornografi.