Spring til hovedindhold

Forslag

Grønlands Politi

Nyhed

2. november 2018 00:00

Mand idømt forvaring for to tilfælde af både voldtægt og drabsforsøg

En mand i midten af 20’erne er i dag ved Grønlands Landsret blevet idømt forvaring på ubestemt tid i Danmark for blandt andet den 1. marts 2017 at have overfaldet to kvinder med henblik på både at voldtage og dræbe dem. Landsrettens dom var en stadfæstelse af Sermersooq Kredsrets dom af 13. august 2018.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Om natten den 1. marts 2017 blev to kvinder med kort tids mellemrum overfaldet omkring Radiofjeldet i Nuuk. Efterforskningen førte til, at en mand senere samme dag blev anholdt for overfaldene. Grønlands Landsret fandt ham – ligesom Sermersooq Kredsret – skyldig i både at have forsøgt at voldtage og efterfølgende dræbe begge kvinder ved kvælning.

 

Under overfaldet på den første kvinde flygtede manden, da en bekendt til kvinden kom til stedet, da han hørte hendes råb om hjælp. Umiddelbart herefter overfaldt han en anden kvinde, som efter længere tids kamp for sit liv fik kæmpet sig fri og nåede hjem, hvor hun fik banket på døren til sine forældre. Han fulgte efter hende til døren, hvor han fortsat forsøgte at kvæle hende, men det lykkedes kvindens mor, at få hevet sin datter i sikkerhed indenfor, hvorefter han flygtede.

 

Manden som var tiltalt i seks forhold, blev herudover også fundet skyldig i to voldsforhold samt et forhold om falsk anmeldelse. Blandt andet henset til at han tidligere er dømt for drabsforsøg fandt retten det nødvendigt at idømme ham forvaring på ubestemt tid i Danmark. Han har været tilbageholdt siden anholdelsen den 1. marts 2017 og blev fortsat tilbageholdt efter dommen med henblik på fuldbyrdelse.

 

22. december 2023

Grønlands Politi

62-årig mand dømt for spiritussejlads i principiel afgørelse i landsretten

Grønlands Landsret fandt onsdag den 20. december en 62-årig mand skyldig i en sag om spiritussejlads. Dommen er principiel, da den sidestiller spiritussejlads med spirituskørsel.

19. december 2023

Grønlands Politi

Nu får alle kommuner i Grønland samme hastighedsbegrænsninger

Efter dialog mellem Grønlands Politi og alle landets kommuner er det besluttet at lave en fælles bekendtgørelse, der ensretter hastighedsgrænserne i samtlige kommuner fra 1. januar 2024.

18. december 2023

Grønlands Politi

18-årig mand idømt 10 års anstaltsanbringelse for drab i Qasigiannguit

Qaasuitsoq Kredsret fandt i dag en 18-årig mand skyldig i at have skudt og dræbt en mand i december sidste år. Den tiltalte blev idømt 10 års anstaltsanbringelse.