Spring til hovedindhold

Forslag

Grønlands Politi

Nyhed

20. juli 2020 08:00

Politiets opråb til borgerne: Pas på jer selv og hinanden på vandet!

Grønlands Politi har stor fokus på sikkerhed til søs og opfordrer alle til sikker og ansvarlig sejlads. Emnet bliver ikke mindre vigtigt efter weekendens hændelser, hvor politiet har haft flere eftersøgningsaktioner til søs og sager og om spiritussejlads. Natten til søndag havde politiet en sag om spiritussejlads ved Nuuk, der kostede en ung kvinde i midten af 20’erne livet. På baggrund af weekendens hændelser vil Grønlands Politi igen opfordre borgerne til at passe på sig selv og hinanden på vandet.

Måske har du set politiets kampagne på Facebook ’Sikkerheden skal også være i orden til søs?’ Hvis ikke - så kan vi kun opfordre borgerne til at gøre det. Serien gennemgår i sine opslag, hvad der kan være fornuftigt at være opmærksom på, inden man sætter sig i båden.

 

”I vores Facebook-serie om sikkerhed til søs forklarer vi blandt andet, at det er lovpligtigt at have redningsveste med ombord til alle passagerer på båden, og at det er føreren, der er ansvarlig for det. Vigtigst af alt peger serien på, at du og jeg har et ansvar, når vi sætter os i en båd. Vi skal passe på os selv og hinanden – og opføre os ansvarligt, når vi sejler,” siger vicepolitiinspektør i Grønlands Politi, Sebastian Bech.

 

Opfordringen kommer oven på en travl weekend med flere sager, hvor der har været spiritus indblandet. En af sagerne fra Nuuk endte tragisk, da en kvinde i midten af 20’erne mistede livet. Hun var passager på en båd, hvor føreren(e) er mistænkt for at have været spirituspåvirket, da de sejlede ind i en isskosse med høj fart. I båden var i alt syv personer. Flere af personerne røg ud af båden, da den kolliderede med isskossen. To mænd er sigtet for uagtsomt manddrab, spiritussejlads samt uagtsom legemsbeskadigelse i forbindelse med sagen.

 

Politiet oplyser, at der i løbet af weekenden også har været to sager om spiritussejlads og brugstyveri af en jolle i Tasiilaq.

 

”Spiritussejlads er noget vi har stor fokus på i politiet og ser på med meget stor alvor. Vi tager borgernes anmeldelser alvorligt, når nogen ringer og anmelder, at de har mistanke om, at en pågældende sejler beruset rundt på vandet. Sikker og ansvarlig færden til søs er vigtigt, da det ikke bare kan have konsekvenser for føreren af båden, men også for andre. Vi ser desværre hvert år - ligesom i sagen fra Nuuk - at nogen af disse hændelser ender med dødelig udgang og store skader på de involverede”, siger Sebastian Bech.

 

22. december 2023

Grønlands Politi

62-årig mand dømt for spiritussejlads i principiel afgørelse i landsretten

Grønlands Landsret fandt onsdag den 20. december en 62-årig mand skyldig i en sag om spiritussejlads. Dommen er principiel, da den sidestiller spiritussejlads med spirituskørsel.

19. december 2023

Grønlands Politi

Nu får alle kommuner i Grønland samme hastighedsbegrænsninger

Efter dialog mellem Grønlands Politi og alle landets kommuner er det besluttet at lave en fælles bekendtgørelse, der ensretter hastighedsgrænserne i samtlige kommuner fra 1. januar 2024.

18. december 2023

Grønlands Politi

18-årig mand idømt 10 års anstaltsanbringelse for drab i Qasigiannguit

Qaasuitsoq Kredsret fandt i dag en 18-årig mand skyldig i at have skudt og dræbt en mand i december sidste år. Den tiltalte blev idømt 10 års anstaltsanbringelse.