Spring til hovedindhold

Forslag

Grønlands Politi

Nyhed

9. marts 2020 15:58

To passagerer med mistanke om coronavirus er i karantæne

Epidemikommissionen har vurderet, at der er risiko for, at to passagerer på det fly, der er landet i Kangerlussuaq, kan være smittet med coronavirus. Derfor er myndighederne i gang med at foretage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med situationen.

De personer, som muligt er smittet med coronavirus, er blevet sat i karantæne i Kangerlussuaq. Her skal de opholde sig under tilsyn af sundhedspersonale, mens deres prøve for coronavirus sendes til Danmark. Vi forventer et resultat på prøven ca. et døgn efter.

Epidemikommissionen har derudover opdelt flyets passagerer og personale i risikokategorier for at undersøge, hvem der kan have været udsat for smittefare og dermed senere selv kan blive smittebærere.

 

Passagerer og personale skal være opmærksomme på symptomer

Flyets passagerer og personale er blevet opdelt i to kategorier: ”Høj risiko” og ”Lav risiko”.

De passagerer, som af epidemikommissionen vurderes at være ”høj risiko”, kan som udgangspunkt fortsætte deres rejse til den endelige destination, såfremt rejsen afsluttes inden for to dage. De skal herefter i frivillig karantæne, hvor de er blevet vejledt af landslægen om at holde øje med evt. symptomer.

 

”Er man som passager blevet udsat for smitte af en person, der har coronavirus, så vil man tidligst to dage efter smitten selv kunne smitte andre”, forklarer landslægen Henrik L. Hansen.

 

De resterende ”lav-risiko”-passagerer kan fortsætte deres rejse som hidtil, men er ligeledes blevet vejledt om at holde øje med eventuelle symptomer.

 

Symptomer på coronavirus (2019-nCov) er typisk feber, hoste, åndenød, hovedpine og muskelømhed.

 

22. december 2023

Grønlands Politi

62-årig mand dømt for spiritussejlads i principiel afgørelse i landsretten

Grønlands Landsret fandt onsdag den 20. december en 62-årig mand skyldig i en sag om spiritussejlads. Dommen er principiel, da den sidestiller spiritussejlads med spirituskørsel.

19. december 2023

Grønlands Politi

Nu får alle kommuner i Grønland samme hastighedsbegrænsninger

Efter dialog mellem Grønlands Politi og alle landets kommuner er det besluttet at lave en fælles bekendtgørelse, der ensretter hastighedsgrænserne i samtlige kommuner fra 1. januar 2024.

18. december 2023

Grønlands Politi

18-årig mand idømt 10 års anstaltsanbringelse for drab i Qasigiannguit

Qaasuitsoq Kredsret fandt i dag en 18-årig mand skyldig i at have skudt og dræbt en mand i december sidste år. Den tiltalte blev idømt 10 års anstaltsanbringelse.