Spring til hovedindhold

Forslag

Grønlands Politi

Nyhed

3. juli 2020 16:15

3,5 års anstalt for vold med døden til følge i Narsaq

Grønlands Landsret skærpede i går foranstaltningen i en sag, hvor en ældre mand var afgået ved døden 14 dage efter et voldeligt overfald.

Overfaldet fandt sted i Narsaq i marts 2019. Den domfældte, som er en mand i starten af 50’erne, havde fået 3 års anstaltsanbringelse i Kujalleq Kredsret. Den foranstaltning valgte landsretten at skærpe til 3 år og 6 måneder.

 

Landsretten vurderede, at der var tale om vold af farlig og brutal karakter, og at volden var årsagen til dødsfaldet. Men bl.a. fordi offeret var ved bevidsthed under hele overfaldet, fandt landsretten – ligesom kredsretten – at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at gerningsmanden havde haft forsæt til at dræbe den pågældende. Han kunne derfor ikke dømmes for manddrab.

 

Dommen omfatter også en række andre forhold, som indgår i foranstaltningen, bl.a. Facebook-trusler mod to fremtrædende grønlandske politikere, ulovlig hjemmefremstilling af alkohol (”immiaq”) og hærværk.

 

- Der er tale om meget grov vold mod en ældre mand, som ulykkeligvis ender med at afgå ved døden. Jeg er derfor tilfreds med, at landsretten har valgt at skærpe foranstaltningen, udtaler anklagerfuldmægtig Emil Maegaard-Hoffmann, som førte sagen for landsretten.

 

Den domfældte, der har siddet tilbageholdt siden marts sidste år, blev desuden dømt til at betale godtgørelse til afdødes efterladte på 75.000 kr.

 

22. december 2023

Grønlands Politi

62-årig mand dømt for spiritussejlads i principiel afgørelse i landsretten

Grønlands Landsret fandt onsdag den 20. december en 62-årig mand skyldig i en sag om spiritussejlads. Dommen er principiel, da den sidestiller spiritussejlads med spirituskørsel.

19. december 2023

Grønlands Politi

Nu får alle kommuner i Grønland samme hastighedsbegrænsninger

Efter dialog mellem Grønlands Politi og alle landets kommuner er det besluttet at lave en fælles bekendtgørelse, der ensretter hastighedsgrænserne i samtlige kommuner fra 1. januar 2024.

18. december 2023

Grønlands Politi

18-årig mand idømt 10 års anstaltsanbringelse for drab i Qasigiannguit

Qaasuitsoq Kredsret fandt i dag en 18-årig mand skyldig i at have skudt og dræbt en mand i december sidste år. Den tiltalte blev idømt 10 års anstaltsanbringelse.