Spring til hovedindhold

Forslag

Er du den nye ejer af en grønlandsk politikutter?

Grønlands Politi sælger lige nu kutterne Sisak II H 1265 og Sisak III H 1274, som begge er bygget til sejlads i Grønland i 1998.

Kutterne er godkendt til at have 12 personer ombord på dagfart, mens de på døgnfart må have otte passagerer med ombord. På kutterne er der desuden redningsmidler til 16 personer. 

Kutterne har fartstilladelse til fart ved Grønland inden for 30 sømil fra basislinjen i GMDSS havområde A1 + A2.

Begge kuttere befinder sig i Nuuk, hvor de kan besigtiges onsdag den 18. maj kl. 9-12 og torsdag den 19. maj kl. 12-15.  Kutternes certifikater er udløbet, og man må derfor forvente arbejde i forbindelse med syn og ibrugtagning.

Ønsker du nærmere information om kutterne, er du velkommen til at kontakte konsulent Tomas Valling på e-mail tomas@shipmanagement.dk.

 

Bud

Bud skal sendes til grl-lesek@politi.dk senest 10. juni kl. 12.00 grønlandsk tid (16.00 dansk tid) og skal udover budsummen indeholde navn på den kutter, der bydes på, og fuldstændige oplysninger om det firma eller den person, der byder. 

Salget af den enkelte kutter går til højstbydende, som skal indbetale det budte beløb til Grønlands Politi senest fem hverdage efter, at det vindende bud er annonceret. Er beløbet ikke Grønlands Politi i hænde til betalingsfristen, bliver kutteren solgt til næsthøjeste byder. Politiet forbeholder sig ret til afvise alle bud.

Forslag