Spring til hovedindhold

Forslag

Politiskolen

Bliv politibetjent / Politiinngorit. Vil du gøre en forskel? Så søg ind som politibetjent i Grønland.

Dette element kan ikke vises, da du ikke har accepteret de påkrævede tredjepart-cookies. Hvis du vil se en kortvisning over vores politistationer, skal du acceptere præference-cookies. Hvis du vil se en af vores YouTube-videoer eller benytte vores 'tip politiet'-kontaktformular, der anvender et Google robottjek, skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid kontakte os per e-mail eller telefon 701448.



Læs mere om cookies

Som politibetjent oplever du hurtigt, at ikke to dage er ens. Og sådan er det allerede fra du starter på Politiskolen. På uddannelsen får du brugt mange sider af dig selv, du udvikler en faglig viden og evne til at arbejde som politibetjent i praksis.

 

Politiuddannelsen varer to år og fire måneder - først 11 måneder på Politiskolen i Nuuk efterfulgt af 11 måneders praktik hos politiet i Nuuk og endelig seks måneders skoleophold på Politiskolen i Nuuk.

 

For at blive optaget på Politiskolen skal du kunne leve op til den rolle og det ansvar, der er forbundet med at bære en politiuniform. Derfor skal du opfylde personlige, fysiske, helbredsmæssige og uddannelsesmæssige krav, og du skal desuden kunne begå dig på dansk både mundtligt og skriftligt - eller have forudsætningen for at lære det.

 

Du kan læse mere om optagelseskravene og selve uddannelsen her.

 

Du får fuld løn under hele uddannelsen, og politiet stiller en personalebolig til rådighed, som du kan leje. Kommer du fra en by uden for Nuuk eller fra Danmark, sørger vi for bohaveflytning i forbindelse med studiestart.

 

Se videoer om hverdagen på Politiskolen 

Se video om hverdagen som politibetjent

Se video om karrieremulighederne i politiet

 

Sådan søger du

Vi åbner for ansøgninger en gang om året hen over sommeren. Lige nu kan du derfor ikke søge ind, men du kan med fordel allerede nu begynde at træne op og forberede dig på optagelsesprocessen. 

Se videoer med vejledning til den fysiske og skriftlige optagelsesprøve

 

Optagelsesprøver

Når vi har vurderet din ansøgning, kan det være, at du bliver inviteret til vores optagelsesprøver i Nuuk. Prøverne består af en fysisk prøve, en skriftlig prøve, en samarbejdsopgave og en individuel samtale.

 

Du bør ikke undervurdere optagelsesprøverne, så hvis du allerede nu ved, at du vil søge ind på Politiskolen, bør du gå i gang med forberedelserne.

 

Bor du andre steder end i Nuuk, og bliver du inviteret til optagelsesprøve, afholder politiet de udgifter, der er forbundet med at deltage. 

 

Se videoer med vejledning til den fysiske og skriftlige optagelsesprøve

 

Du kan også følge Politiskolen i Danmark på Facebook, hvor du kan finde hjemmetræningsvideoer m.m.

 

Kontakt os

Har du spørgsmål, eller vil du blot vide mere om politiuddannelsen, kan du kontakte Grønlands Politi, HR på e-mail grl-personale@politi.dk eller på telefon 365129.