Spring til hovedindhold

Forslag

Bliv politibetjent

Vil du gøre en forskel? Så søg ind som politibetjent i Grønland. Næste ansøgningsfrist er 21. september 2026.

Bag dette element er enten en YouTube-video eller en formular med robottjek, leveret af Google. Hvis du vil se en video eller benytte en formular, skal du acceptere marketing-cookies. Hvis du ikke ønsker at acceptere disse cookies, kan du finder alternativer på nedenstående link til vores side om cookies.



Læs mere om cookies

Politiskolen i Grønland: Ansøgningsfrist 21. september 2026

Opret dig som ansøger eller ansøg med en eksisterende profil og send din ansøgning.

Send ansøgning nu

Husk ny, korrekt samtykkeerklæring

Hver gang du ansøger, skal du udfylde, printe, underskrive og uploade et nyt eksemplar af denne samtykkeerklæring, der specifikt er til ansøgninger til politiuddannelsen.

Du kan ikke bruge andre typer af samtykkeerklæringer.

Download samtykkeerklæring

Min profil

Efter du har sendt din ansøgning: Log ind her for at følge behandlingen af din ansøgning, se foreløbige prøveresultater, ret oplysninger, upload nye dokumenter

Min profil

Som politibetjent oplever du hurtigt, at ikke to dage er ens. Og sådan er det allerede fra du starter på Politiskolen. På uddannelsen får du brugt mange sider af dig selv, du udvikler en faglig viden og evne til at arbejde som politibetjent i praksis.

 

Politiuddannelsen varer to år og fire måneder - først 11 måneder på Politiskolen i Nuuk efterfulgt af 11 måneders praktik hos politiet i Nuuk og endelig seks måneders skoleophold på Politiskolen i Nuuk.

 

For at blive optaget på Politiskolen skal du kunne leve op til den rolle og det ansvar, der er forbundet med at bære en politiuniform. Derfor skal du opfylde personlige, fysiske, helbredsmæssige og uddannelsesmæssige krav, og du skal desuden kunne begå dig på dansk både mundtligt og skriftligt - eller have forudsætningen for at lære det.

 

Læs mere om optagelseskravene og uddannelsen

 

Du får fuld løn under hele uddannelsen. Der kan derudover anvises en umøbleret personalebolig, som du selv indbetaler indskud, leje og løbende udgifter til. Boligens størrelse afhænger af antallet af personer i din hustand. Da der kan være ventetid på anvisning af personalebolig, vil du få stillet en møbleret vakantbolig til rådighed i mellemtiden. Der kan forekomme indkvartering på hotel i en kortere periode, hvis der er ventetid på en vakantbolig. Der stilles ikke vakantbolig til rådighed såfremt du allerede er bosat i Nuuk.

 

Der ydes fri bohaveflytning og tiltrædelsesrejse for dig og din hustand i henhold til de, til enhver tid, gældende regler herom.

 

Se videoer om hverdagen på Politiskolen 

Se video om hverdagen som politibetjent

Se video om karrieremulighederne i politiet

 

Næste ansøgningsfrist vil blive meldt ud her på siden, men du kan allerede nu begynde at træne og forberede dig på optagelsesprocessen. 

 

Optagelsesprøver

Når vi har læst din ansøgning, vurderer vi om du er gået videre til optagelsesprøven. Prøverne består af en fysisk prøve, en skriftlig prøve, en samarbejdsopgave og en individuel samtale. I 2026 forventes optagelsesprøven at blive afholdt i weekenden d. 14 - 15. november 

 

Optagelsesprøverne kan være udfordrende, så vi anbefaler, at du forbereder dig inden.

 

Bor du andre steder end i Nuuk, og bliver du inviteret til optagelsesprøve, afholder politiet de udgifter, der er forbundet med at deltage. 

 

Læs mere om prøverne

 

Du kan også følge Politiskolen i Danmark på Facebook, hvor du kan finde hjemmetræningsvideoer m.m.

 

Kontakt os

Har du spørgsmål, kan du kontakte Grønlands Politi, HR på e-mail grl-stab-hr@politi.dk. Vi kan også kontaktes på studietelefonen: + 299 56 26 17.