Værd at vide
Politiet behandler de personoplysninger, som du selv afgiver til os, fx hvis du anmelder et kriminelt forhold, eller oplysninger, som vi indhenter fra dig, fx hvis du som vidne eller sigtet afgiver forklaring.
Vi kan også indhente oplysninger om dig fra andre myndigheder, privatpersoner og virksomheder til brug for fx en konkret kriminalsag.
Politiet kan i overensstemmelse med lov nr. 410 af 27. april 2017 sat i kraft ved kongelig anordning for Grønland ved lov nr. 898 af 26. juni 2023 om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (retshåndhævelsesloven) lovligt behandle oplysninger om dig, når det er nødvendigt for at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge kriminelle handlinger.
Vi må desuden behandle oplysninger om dig, når det er nødvendigt for at fuldbyrde kriminalretlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed.
Efter reglerne i retshåndhævelsesloven kan politiet behandle oplysninger om dig, uden at vi har forudgående viden om, hvorvidt et forhold udgør en kriminel handling eller ej, fx i forbindelse med vores ordenshåndhævelse (fx når slagsmål bringes til ophør, eller politiet beder en festarrangør om at skrue ned for musikken).
Vi kan også behandle oplysninger om dig, når vi iværksætter tvangsindgreb – som fx visitation og anholdelse – ved demonstrationer, store sportsbegivenheder og uroligheder.
Politiet kan desuden i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 429 af 31. maj 2000 sat i kraft ved kongelig anordning for Grønland ved lov nr. 1238 af 14. oktober 2016 om behandling af personoplysninger (persondataloven) lovligt behandle oplysninger om dig, når det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse, der påhviler os, eller er nødvendigt for at udføre en opgave i samfundets interesse.
Efter reglerne i persondataloven kan vi bl.a. behandle oplysninger om dig, når du indgiver anmodning om aktindsigt, ansøger om erstatning, klager over politiet eller i anden sammenhæng søger vores bistand.
Fælles for både retshåndhævelsesloven og persondataloven er, at politiet kun må behandle oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering, når det er strengt nødvendigt af hensyn til formålene nævnt ovenfor. Disse oplysninger kaldes særlige kategorier af oplysninger.
De oplysninger, som politiet indhenter og behandler, vil navnlig blive behandlet og opbevaret i vores it-systemer, fx vores sagsbehandlingssystem.
En række af oplysningerne behandles desuden i et eller flere af vores centrale registre, som fx Det Centrale Kriminalregister.
Politiet videregiver regelmæssigt personoplysninger til anklagemyndigheden, domstolene, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Justitsministeriet og andre relevante myndigheder.
Videregivelsen sker, når det er nødvendigt for vores almindelige opgavevaretagelse, herunder hvis det følger af lovgivningen, at vi skal videregive oplysningerne.
Vi videregiver endvidere personoplysninger til politiets databehandlere, der bistår med drift og administration af vores it-systemer. Vi videregiver endelig i enkeltstående tilfælde oplysninger til private aktører og udenlandske organisationer og myndigheder.
Retshåndhævelsesloven og persondataloven giver dig (den registrerede) en række rettigheder. Dine rettigheder fremgår af retshåndhævelseslovens kapitel 4-7 og kapitel 22 samt kapitel 8-10 i persondataloven.
I det følgende beskrives dine rettigheder mere overordnet. Hvis du ønsker mere udførlige oplysninger om dine rettigheder, bør du læse selve lovteksten eller rette henvendelse til Databeskyttelsesenheden.
Du har i en række tilfælde ret til at modtage underretning om politiets behandling af oplysninger om dig. Hvis det er nødvendigt for, at du kan varetage dine interesser, skal vi give dig meddelelse om bl.a.:
- Retsgrundlaget for og formålet med behandlingen af oplysningerne
- Det tidsrum, hvor personoplysningerne behandles, eller efter hvilke kriterier oplysningerne behandles
- Kategorier af modtagere af oplysningerne
Vores pligt til at give dig oplysningerne kan udsættes, begrænses eller undlades, hvis din interesse i at få oplysningerne bør vige for hensynet til private eller offentlige interesser.
Du kan også anmode om indsigt i oplysninger, som politiet behandler om dig, og du har i den forbindelse som udgangspunkt ret til at få bekræftet, om vi behandler oplysninger om dig.
Hvis der behandles oplysninger om dig, skal vi som udgangspunkt give dig adgang til oplysningerne og en meddelelse om navnlig:
- Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen
- Kategorier af personoplysninger, og hvis muligt oplysninger om hvorfra de stammer
- Modtagerne af oplysningerne
- Hvor længe oplysningerne vil blive opbevaret, eller kriterier, der anvendes til at fastlægge, hvor længe oplysningerne opbevares
- Din ret til at anmode politiet om berigtigelse eller sletning af personoplysninger eller begrænsning af brugen af oplysninger om dig
Politiet kan give afslag på en anmodning om indsigt i oplysninger, hvis din interesse i at få meddelelse bør vige for hensynet til private eller offentlige interesser. Vi kan også træffe afgørelse om, at retten til indsigt udsættes eller begrænses. Det gælder også for retten til at gøre indsigelse mod en behandling.
Du har krav på en skriftlig afgørelse, hvis du får afslag på din anmodning om indsigt i oplysninger. Du har også krav på en skriftlig afgørelse, hvis din anmodning om berigtigelse, sletning eller begrænsning af behandling af oplysninger afslås. Vi skal som udgangspunkt give dig en begrundelse for afslaget. Der kan dog være tilfælde, hvor politiet ikke kan meddele, om der behandles oplysninger om dig.
Vi gør opmærksom på, at der gælder særlige regler for nogle af politiets it-systemer. Fx indeholder bekendtgørelse om kriminalregisteret særlige regler for din adgang til indsigt i, hvilke oplysninger, der behandles om dig i Det Centrale Kriminalregister, ligesom bekendtgørelsen indeholder specifikke regler om, hvornår oplysninger slettes.
Du kan også gøre indsigelse mod politiets behandling af oplysninger om dig og eventuelt kræve, at oplysningerne bliver slettet, berigtiget eller begrænset.
Sådanne anmodninger og indsigelser bør rettes til Rigspolitiet eller den relevante politikreds. Hvis du er i tvivl om, hvilken politikreds er relevant i dit tilfælde, kan du sende din anmodning eller indsigelse til Rigspolitiet.
Du kan klage til Datatilsynet over politiets afgørelser, og du kan bede Datatilsynet om at kontrollere, om behandlingen af oplysninger er lovlig.
Datatilsynet kan kontaktes på e-mail: dt@datatilsynet.dk. Datatilsynets adresse er: Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.
Datatilsynet er den uafhængige statslige myndighed, som fører tilsyn med retshåndhævelsesloven og persondataloven. Datatilsynet har bl.a. til opgave at vejlede og rådgive myndighederne i behandling af personoplysninger. Datatilsynet behandler også klager over myndigheders behandling af personoplysninger.
Datatilsynet kan også udøve dine rettigheder, hvis politiet har truffet afgørelse om undladelse, udsættelse, begrænsning eller nægtelse af dine rettigheder efter kapitel 4-7 i retshåndhævelsesloven.
Rigspolitiet har udpeget Henrik Rubæk Jørgensen som databeskyttelsesrådgiver for behandling af personoplysninger, som foretages i dansk politi.
Databeskyttelsesrådgivernes opgave er bl.a. at sikre, at landets 14 politikredse og Rigspolitiet overholder reglerne om, hvordan personoplysninger behandles lovligt og sikkert. Databeskyttelsesrådgivernes opgave er også at rådgive og orientere relevante dele af politiet om regler for databeskyttelse.
Databeskyttelsesrådgiverne kan oplyse dig nærmere om reglerne for databeskyttelse. Databeskyttelsesrådgiverne kan også vejlede dig om dine rettigheder i forhold til politiets behandling af personoplysninger, herunder hvilken del af politiet, du skal rette henvendelse til, hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder.
Du kan læse mere om databeskyttelsesrådgivernes opgaver i § 31 i retshåndhævelsesloven
Databeskyttelsesrådgiverne er en del af Rigspolitiets Databeskyttelsesenhed, der kan kontaktes på e-mail: pol-databeskyttelse@politi.dk eller ved almindeligt brev på adressen: Polititorvet 14, 1780 København V. Databeskyttelsesenheden kan også kontaktes på tlf.: 3314 8888.
E-mail og digital post
Rigspolitiet kan sende og modtage sikker digital post via sullissivik.gl eller borger.dk og via e-mail: pol-databeskyttelse@politi.dk.
Fremsendelse af almindelig e-mail sker ikke krypteret. Rigspolitiet beder derfor om, at du bruger almindelig post, hvis du vil sende oplysninger, som du synes bør beskyttes, fx oplysninger om kriminelle forhold, og hvis du ikke kan sende og modtage sikker digital post.
Henvendelser besvares ikke på e-mail, hvis svaret indeholder fortrolige oplysninger, og hvis du ikke kan modtage sikker digital post. Rigspolitiet kan derfor have behov for at få oplyst dit navn og postadresse, så svaret kan fremsendes med almindelig post.
Politiet registrerer og behandler oplysninger om dig, hvis du har modtaget et bødeforlæg. Vi registrerer oplysningerne for at dokumentere sagens forløb og afgørelse samt for at administrere inddrivelsen af bøden.
Vi meddeler bødeforlæg for overtrædelse af kriminalloven og regler i særlovgivningen, hvor overtrædelse kan sanktioneres med bøde (fx færdselsloven, lov om euforiserende stoffer, og lov om fangst og jagt).
Politiet opretter i alle tilfælde en sag vedrørende bødeforlægget i vores sagsstyringssystem, og i de fleste tilfælde registrerer vi afgørelsen i Det Centrale Kriminalregister.
Registreringen og opbevaringen af dine oplysninger i vores sagsstyringssystem sker med henblik på at styre og behandle konkrete kriminalsager. I vores sagsstyringssystem registrerer vi sags- og og identifikationsoplysninger, herunder navn, adresse og personnummer.
Formålet med registreringen af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister fremgår af § 2 i kriminalregisterbekendtgørelsen. Du kan se, hvilke typer personoplysninger politiet registrerer i Det Centrale Kriminalregister i kriminalregisterbekendtgørelsens bilag 1 og 2. Vi registrerer bl.a. oplysninger om personnummer og afgørelser i konkrete kriminalsager.
Endelig behandler politiet dine oplysninger i vores bøde- og kassesystem med henblik på at inddrive bødeforlægget. I inddrivelsessystemerne behandler vi identifikations-, sags- og kontooplysninger, herunder oplysning om eventuelle afbetalingsordninger.
Opbevaring og eventuel videregivelse af personoplysninger
Politiet opbevarer dine personoplysninger i overensstemmelse med reglerne i offentlighedsloven, og de opbevares bl.a. pga. administrative hensyn i en længere periode efter sagens afslutning. Dine personoplysninger bliver opbevaret i vores bøde- og kassesystem, så længe det er nødvendigt for at inddrive bødeforlægget.
Vi opbevarer dine personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister i overensstemmelse med reglerne i kriminalregisterbekendtgørelsen, og de slettes i overensstemmelse med §§ 8-10 i bekendtgørelsen.
I tilfælde af, at du ikke er enig i bøden, eller hvis du ikke betaler bøden og heller ikke kontakter politiet inden betalingsfristens udløb, bliver sagen sendt til retten. I tilfælde af, at du eller anklagemyndigheden vælger at anke en sag, der er behandlet i retten, sender vi derudover dine oplysninger til Statsadvokaten i København og i visse tilfælde tillige til Rigsadvokaten.