Spring til hovedindhold

Forslag

Grønlands Politi

Nyhed

1. juli 2024 18:15

23 årig mand idømt 2 år og 9 måneders anstaltsanbringelse for hvidvaskning og indsmugling af hash

En 23-årig mand blev i formiddags fundet skyldig i hvidvask af over 1,8 millioner kroner og indsmugling af 4 kg hash, og blev idømt 2 år og 9 måneders anstaltsanbringelse.

Grønlands Politi har haft en længerevarende efterforskning i en sag om hvidvask af over 1,8 millioner og indsmugling af 4 kg hash. I dag blev en 23-årig mand dømt i sagen. Dommen lød på 2 år og 9 måneders anstaltsanbringelse, og betaling for sagens omkostninger.

Sagen har været efterforskningsmæssig kompleks, da den 23-årige har gjort meget i forsøget på at skjule hvidvaskningen.

Sektionsleder for efterforskningssektionen Politikommissær Malik Sandgreen udtaler:

"Der er tale om en kompleks sag, da man i forsøget på at skjule udbyttet fra kriminelle aktiviteter har gjort brug af gentagende overførsler via en international pengeoverførselstjeneste. Der er blandt andet brugt falske fakturaer, som efterfølgende er betalt kontant, med det formål at overføre pengene til personer i Danmark og udlandet."

På baggrund af de indbetalte kontantbeløb foretaget i Nuuk, har politiet rettet efterforskningen mod blandt andet den 23-årig mand, som blev anholdt den 8. februar 2024. Han har været tilbageholdt under efterforskningen af sagen.

Politikommissær Malik Sandgreen forklarer videre:

"Under efterforskningen har man fundet frem til, at der var blevet indsmuglet ikke under 4 kg hash i en skibscontainer, som den 23-årig har erkendt at have modtaget og videreoverdraget til ukendte medgerningsmænd."

Retten fulgte anklagemyndighedens påstand og konfiskerede som en del af dommen et udbytte på 167.500 kr. i kontanter og forskellige typer af elektronik.

Politiet og anklagemyndigheden er derfor tilfredse med, at retten har vurderet, at den tiltalte har stået bag narkoindsmugling og den omfattende hvidvaskning.

Den dømte har anket dommen.
 

23-årig mand idømt 2 år og 9 måneders anstaltsanbringelse for hvidvask og indsmugling af hash.

23. april 2025

Grønlands Politi

Vidner efterlyses til brugstyveri af brandvæsenets udrykningskøretøj

Brandvæsenet fik i dag brugsstjålet et udrykningskøretøj på havnen i Nuuk. Politiet efterlyser nu vidner til sagen.

26. marts 2025

Grønlands Politi

31årig mand dømt for voldtægt af børn under 15 år

En 31-årig mand blev i går fundet skyldig i to voldtægter af barn under 15 år, en voldtægt af barn under 18 år, seksuelt forhold til barn under 15 år samt under 18 år og 11 forhold af blufærdighedskrænkelser og forsøg på grooming. Han blev idømt 6½ år anstaltsanbringelse.

24. marts 2025

Grønlands Politi

Grønlands Politi får assistance fra danske politikredse

Som beskrevet i flere medier vil en amerikansk delegation besøge Nuuk og Sisimiut i denne uge. Derfor har Grønlands Politi anmodet om assistance fra danske politikredse til at håndtere besøgene.