Spring til hovedindhold

Forslag

Grønlands Politi

Nyhed

30. januar 2025 15:11

28 årig mand dømt for drab på kæreste

En 28-årig mand fra Nuuk blev i går idømt 8 års anstaltsanbringelse for at have dræbt sin kæreste i maj måned sidste år.

Drabet skete omkring kl. 21:50 den 31. maj 2024 under et skænderi. Imens befandt der sig fire børn i huset. To af børnene overværede drabet og de to andre børn overhørte det fra et tilstødende værelse.

 

Alle børnene flygtede ud gennem et vindue og alarmerede politiet. Tiltalte forlod også huset og halvanden time senere blev han anholdt ved politistationen.

 

Den 28-årige mand er dømt for at have påført afdøde to mindre snitlæsioner i ansigtet og stukket hende i halsen med en køkkenkniv, hvilket medførte, at hun nogle timer senere på hospitalet blev erklæret død pga. forblødning.

 

Udover at den 28-årige mand blev dømt for drabet og idømt 8 års anstaltsanbringelse, blev han også dømt til at betale erstatning og godtgørelse til afdødes tre efterladte børn.

 

”Det er en meget tragisk sag. En sag uden vindere, men kun tabere, fordi tre børn har mistet deres mor og ovenikøbet overværet og hørt drabet og den 28-årige, nu dømte mand, der er far til de to yngste børn, er idømt en længere anstaltsanbringelse,” siger anklager Signe Suhr.

 

Signe Suhr fortæller endvidere ”Fordi drabet af sket under de her tragiske omstændigheder med hensyn til børnenes tilstedeværelse og fordi den 28-årige mand tidligere er dømt flere gange for bl.a. vold – også imod afdøde, er jeg tilfreds med, at kredsretten har fuldt anklagemyndighedens påstand om, at idømme ham 8 år for drabet og ikke 7 år som ellers er udgangspunktet for et drab i Grønland.”

 

Den 28-årige mand modtog dommen og blev tilbageholdt i anstalten efter dommen.

 

De to yngste børn og det ældste barn er i Sermersooq Kommunes varetægt.

 

9. juli 2025

Grønlands Politi

Tidligere drabsmand idømt forvaring for endnu et drab

Grønlands Landsret har i dag stadfæstet Kujalleq Kredsrets dom fra 23. august 2024, hvor en 36-årig mand fra Qaqortoq blev idømt forvaring på ubestemt tid for et drab begået i februar 2023. Manden er tidligere dømt for et drab begået i 2012.

27. juni 2025

Grønlands Politi

En 17 årig mand fremstilles i forbindelse med skyderi i Nuussuaq

Klokken 02.18 modtog Politiet i Nuuk en anmeldelse om, at der var blevet affyret skud i bydelen Nuussuaq i Nuuk og i aften fremstilles en person i sagen.

27. juni 2025

Grønlands Politi

Personer anholdt i forbindelse med skyderi i Nuussuaq

Klokken 02.18 modtog Politiet i Nuuk en anmeldelse om, at der var blevet affyret skud i bydelen Nuussuaq i Nuuk. Politiet har anholdt fem personer i sagen.