Spring til hovedindhold

Forslag

Grønlands Politi

Nyhed

12. maj 2023 14:54

Siu-Tsui vinder kriminalitetsforebyggende pris

Torsdag den 11. maj blev den første vinder fundet til en ny pris, som PiSiu (Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd) og Kalaallit Nunaanni Brugseni har sat i værk for at hylde de ildsjæle og initiativer, der forebygger kriminalitet i Grønland.

Siu Tsiu vinder af PiSiu prisen 2023 3000x2000

I Tasiilaq findes der et projekt, som netop har vundet en pris og en check på 20.000 kr. for at spille en afgørende rolle i forhold til at forebygge kriminalitet i Grønland.

 

Initiativet hedder Siu-Tsiu og går ud på at få uuddannede og arbejdsløse unge med i samfundets fællesskab ved at skabe arbejdsplader med og for dem. Gennem konkrete projekter og opgaver opkvalificerer Siu-Tsiu de unge og lærer dem at samarbejde for at kunne løse arbejdsopgaver – på samme måde som de vil opleve det senere i deres arbejdsliv.

 

De lærer fx at sætte huse i stand, plante blomster og dyrke grønsager. I det hele taget lærer de at løse opgaver i fællesskab.

 

Glad og overrasket over pris

 

Det er netop projekter, der ruster børn, unge og voksne til at vælge et liv uden kriminalitet, som PiSiu og Brugseni vil hylde med prisen. Julie Lynge, der er formand for PiSiu, fortæller:

 

”Det er helt uvurderligt, at private borgere, virksomheder og foreninger investerer tid og kræfter i andre mennesker. Selvom deres formål måske ikke er at forebygge kriminalitet, så spiller frivillighed en utrolig stor rolle for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Disse ildsjæle fortjener en hyldest, for de er med til at rykke vores samfund i en bedre retning.”

 

I år faldt valget på det østgrønlandske initiativ Siu-Tsiu, og her havde man ikke forventet at vinde en kriminalitetsforebyggende pris, fortæller projektchef Nivikka Witjes:

 

”Det betyder meget at blive anerkendt for det arbejde, Siu-Tsiu laver både i Tasiilaq og sammen med de unge generelt. Vi havde ikke selv tænkt vores arbejde som forebyggende, men det er det jo! Så det er også noget vi kommer til at tale langt mere om i fremtiden.”

Direktør for Siu-Tsiu Hanne Danielsen supplerer:

 

”I Tasiilaq står hele byen sammen om at løfte i flok, så både det lokale erhvervsliv og kommunen har stor del i den ære, det er, at modtage prisen.”

 

Naturligt at støtte op

 

Det er første gang, at PiSiu uddeler en kriminalpræventiv pris i Grønland. Derfor var man også glade for opbakningen fra Brugseni, som valgte at gå med i et samarbejde om prisen.

Susanne Christensen, der er direktør for Kalaallit Nunaanni Brugseni, fortæller:

 

”Det er vigtigt for os at støtte op om lokalsamfundene og bidrage der, hvor vi kan. Vi er drevet af et meget stort ønske om at udvikle Grønland og tage samfundsansvar, så det var helt naturligt for os at bakke op om prisen. Forhåbentlig kan opmærksomheden inspirere andre til at drive nogle projekter, som løfter vores samfund.”

 

Prisen bliver uddelt igen i foråret 2024.

 

23. april 2025

Grønlands Politi

Vidner efterlyses til brugstyveri af brandvæsenets udrykningskøretøj

Brandvæsenet fik i dag brugsstjålet et udrykningskøretøj på havnen i Nuuk. Politiet efterlyser nu vidner til sagen.

26. marts 2025

Grønlands Politi

31årig mand dømt for voldtægt af børn under 15 år

En 31-årig mand blev i går fundet skyldig i to voldtægter af barn under 15 år, en voldtægt af barn under 18 år, seksuelt forhold til barn under 15 år samt under 18 år og 11 forhold af blufærdighedskrænkelser og forsøg på grooming. Han blev idømt 6½ år anstaltsanbringelse.

24. marts 2025

Grønlands Politi

Grønlands Politi får assistance fra danske politikredse

Som beskrevet i flere medier vil en amerikansk delegation besøge Nuuk og Sisimiut i denne uge. Derfor har Grønlands Politi anmodet om assistance fra danske politikredse til at håndtere besøgene.