Spring til hovedindhold

Forslag

Grønlands Politi

Nyhed

13. juli 2020 09:00

Vidne udeblev fra retten: Regning på over 18.000 kr. og bøde på 1.500 kr.

En kvinde fra Tasiilaq fløj på retsvæsenets regning til Nuuk, fordi hun skulle afgive vidneforklaring i en kriminalsag. Men hun mødte aldrig op i retten, og det lykkedes ikke politiet at finde hende. Nu har retten pålagt kvinden at betale erstatning for rejseudgifterne på 18.161,50 kr. og en bøde på 1.500 kr.

Kvinden var om lørdagen rejst fra Tasiilaq til Nuuk, hvor hun indlogerede sig på det hotel, der var blevet reserveret til hende. Om mandagen skulle hun have vidnet i Sermersooq Kredsret, men dukkede ikke op.

 

Retten besluttede, at hun skulle hentes af politiet, men politiet kunne ikke finde hende. Sagen måtte derfor behandles uden hendes forklaring.

 

Anklagemyndigheden ved Grønlands Politi bad herefter retten om at pålægge kvinden at betale en bøde og erstatning for udgifterne til flytransport og indkvartering med fuld forplejning i Nuuk.

 

”Vidneforklaringer kan have stor betydning for, hvordan en kriminalsag ender,” udtaler chefanklager Morten Nielsen, og tilføjer: ”Derfor er det en alvorlig sag, når et vidne vælger at udeblive, og særligt, når vidnet ovenikøbet har fået rejsen betalt. Kredsrettens beslutning understreger, at den slags er uacceptabelt, og det er jeg tilfreds med.”

 

Det følger af retsplejeloven, at man har pligt til at møde op, når man er indkaldt til at vidne i retten. Kun hvis man bliver syg eller har en anden gyldig grund, må man blive væk. I så fald skal man hurtigst muligt give besked om, at man ikke kan komme.

 

Skal man vidne i retten i en anden by, end hvor man selv bor, bliver rejsen bestilt og betalt af retten.

 

Kvinden fra Tasiilaq har nu 14 dage til at beslutte, om hun vil kære kredsrettens beslutning til Grønlands Landsret.

 

28. november 2025

Grønlands Politi

Mand omkommet ved døden efter trafikuheld på Qeqertanut i Nuuk

Grønlands Politi modtog ved middagstid fredag en anmeldelse om et uheld med en lastbil på Qeqertanut i Nuuk.

24. november 2025

Grønlands Politi

49-årig mand dømt for grooming og voldtægt af barn under 15 år

En 49-årig mand blev fredag aften fundet skyldig i voldtægt af et barn under 15 år, seksuelt forhold med børn mod betaling, grooming og besiddelse af børnepornografi. Han blev idømt 4 års anstaltsanbringelse.

20. november 2025

Grønlands Politi

Pas på falske mails fra Politiet

Politiet modtager for tiden mange henvendelser fra bekymrede borgere, der har modtaget en mail, der foregiver at være en stævning fra Interpol-Europol, Rigspolitiet og Rigspolitichefen. I mailen fremgår det, at modtageren er mistænkt i en alvorlig sag om besiddelse eller deling af seksuelt overgrebsmateriale med børn.