Spring til hovedindhold

Forslag

Privat straffeattest

Du kan bestille din straffeattest online eller ved personligt fremmøde

Mange arbejdsgivere beder om en  straffeattest, når de skal ansætte nye medarbejdere. I stedet for at skulle henvende dig personligt hos politiet, kan du nu bestille din private straffeattest og få den tilsendt online.

 

Hvis du er blevet dømt for at overtræde straffeloven, kriminalloven eller lovgivningen om euforiserende stoffer, står det i din private straffeattest. En privat straffeattest er altså et dokument, der indeholder oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald ved overtrædelse af loven.

 

Online

Du bestiller din private straffeattest online ved hjælp af politiets selvbetjeningsløsning. Du bliver med andre ord dirigeret videre til deres hjemmeside. Når du har bestilt straffeattesten bliver den sendt til din digitale postkasse. Bemærk at selvbetjeningsløsningen kun findes på dansk.

For at kunne bestille din private straffeattest online, skal du have:
NemID
En digital postkasse (e-boks).

Personlig henvendelse

Hvis du ikke har NemID skal du henvende dig personligt hos politiet og udfylde en blanket, som du skal aflevere på din lokale politistation.

Når du henvender dig til politiet for at få din straffeattest, skal du medbringe:
- En udfyldt blanket
- Billedlegitimation, udstedt af det offentlige som f.eks. pas, kørekort, skattekort, dåbsattest eller bopælsattest


Er du under 18 år, skal dine forældre eller dem, der har forældremyndigheden over dig skrive under på blanketten, før du kan få din straffeattest udleveret.

 

Bemærk

Du skal ikke betale noget for en straffeattest.