Spring til hovedindhold

Forslag

Fuldmagt

Har du behov for at få udstedt en fuldmagt? På dansk og grønlandsk kan du her læse, hvad det indebærer, og hvad du skal gøre.

Dansk:

 

Hvad er en fuldmagt?

Når du er i kontakt med politiet, kan der af og til opstå et behov for, at du giver en anden person mulighed for at træffe beslutninger på dine vegne. Det kan være i en situation, hvor du – af en eller anden årsag – ikke selv er i stand til det.
Det kan være, at du er forhindret i at tage kontakt til en offentlig myndighed, fordi du er særligt stresset i forbindelse med din kriminalsag. Det kan være, at du er ved at udvikle demens. Mange psykiske og fysiske forhindringer kan gøre det vanskeligt at varetage dine egne interesser.

Af den grund kan det være fornuftigt at udstede en fuldmagt. Med en fuldmagt giver du en anden person den ”fulde magt” til at handle og træffe beslutninger på dine vegne inden for fuldmagtens grænser. Den person, der giver fuldmagten, kaldes fuldmagtsgiveren, mens den person, der får fuldmagten, kaldes fuldmægtigen. 

Fuldmagten er det skriftlige bevis på, at fuldmægtigen har tilladelse til at handle og træffe beslutninger på dine vegne. 

VIGTIGT: I verserende kriminalsager kan du ikke give en anden borger – herunder familiemedlemmer – fuldmagt til at varetage dine interesser. For at sikre at din retssikkerhed beskyttes med den højeste kvalitet, er det kun en autoriseret forsvarer eller forsvarsadvokat, som kan varetage denne opgave. Din forsvarer har automatisk fuldmagt til at varetage alle dine interesser i forbindelse med din kriminalsag.

 

Hvad skal en fuldmagt indeholde?

Fuldmagten skal indeholde en klar beskrivelse af, hvad der gives fuldmagt til. Gives der fuldmagt til alt eller i begrænset omfang? Gives der kun en begrænset fuldmagt, får fuldmægtigen fuldmagt til at handle på et særligt område som f.eks. at varetage din klage- eller erstatningssag hos politiet.Det er afgørende, at det fremgår klart,

  • hvem fuldmagten gives til
  • hvad fuldmagten giver fuldmægtigen bemyndigelse til, og
  • hvor længe fuldmagten varer.

Endelig skal fuldmagten være underskrevet af fuldmagtsgiveren.

 

Hvem kan udstede en fuldmagt?

Alle mennesker over 18 år, der er ved deres fornufts fulde brug, kan udstede en fuldmagt. Det betyder, at mennesker, der er ramt af demens, ligger i koma eller er psykisk afvigende i en sådan grad, at de ikke kan varetage deres egne interesser, ikke kan udstede en fuldmagt. I disse tilfælde vil det være nødvendigt med et værgemål.

 

Hvem kan gøres fuldmægtige?

Alle personer over 18 år kan være fuldmægtige. Fuldmægtigen bør dog være en pålidelig person, som du stoler på og anser som egnet til at varetage opgaven. Du kan godt have mere end én fuldmægtig, men Grønlands Politi anbefaler, at du holder antallet lavt, da der let kan opstå forvirring omkring, hvem der har fuldmagt til hvad, hvis du har mange forskellige fuldmægtige. Grønlands Politi opfordrer til, at du indsætter en alternativ fuldmægtig i din fuldmagt, i tilfælde af at den oprindelige fuldmægtige ikke længere kan eller vil varetage opgaven. 

 

Hvornår gælder en fuldmagt fra?

En fuldmagt gælder fra det tidspunkt, som det fremgår af fuldmagten. Dog skal fuldmagten være underskrevet, inden den er gældende. Hvis det ikke fremgår af fuldmagten, hvornår fuldmagten ophører, skal fuldmagtsgiveren selv kalde den tilbage. Fuldmagtsgiveren skal være ved sin fornufts fulde brug, når fuldmagten tilbagekaldes.

 

Hvad kan en fuldmagt ikke bruges til?

Du kan ikke bruge en fuldmagt til at logge på en anden persons NemID eller e-boks, oprette testamente eller bestemme, om f.eks. et familiemedlem skal tvangsindlægges.

 

Kalaallisut:

 

Pisinnaatitsissut sunaana?

Politiiniitsillutit imaaratarsinnaavoq illit sinnerlutit aalajangiinissamut inuk alla pisinnaatilerit. Imaassinnaavoq – arlaannik peqquteqarlutit – nammineersinnaanngitsutit.

Imaassinnaavoq pinerluttuleraluni suliamut ilinnut tunngasumut atatillugu pisortat oqartussaatitaannut attaveqarsinnaanngitsutit. Imaassinnaavoq puiguttortunngoriartulersutit. Tarnikkut timikkullu akornutit pissutigalugit illit nammineq soqutigisavit ingerlanniarnissaat ajornakusuulersinnaavoq.

Tamanna tunngavigalugu pisinnaatitsissummik tunniussinissaq silatusaarnerusinnaavoq. Pisinnaatitsissut atorlugu inuk alla pisinnaatitsissummut tunngasumut sinnerlutit aalajangiinissaanut ”tamakkiisumik pisinnaatissavat”. Inuk pisinnaatitsissummik tunniussisoq pisinnaatitsissumik tunniussisumik, inullu pisinnaatinneqalersoq pisinnaatinneqartumik taaneqartarput.

Pisinnaatitsissut tassaavoq pisinnaatinneqartup sinnerlutit aalajangiisinnaatitaaneranut allaganngorlugu uppernarsaat.

PINGAARUTILIK: Pinerluttuleraluni suliani suli ingerlasuni innuttaasoq alla – ilaatigut ilaquttat – illit soqutigisannik ingerlatsinissaannut pisinnaatitsissummik tunisinnaanngilat. Inatsisitigut illersorneqarnerit pitsaanerpaamik qulakkeerniarlugu, akuerisamik illersuisup imaluunniit eqqartuussissuserisup inatsisilerituup kisimi suliassaq taanna ingerlassinnaavaa. Illersuisorisat pinerluttuleraluni suliamut ilinnut tunngasumut atatillugu sinnerlutit soqutigisavit ingerlannissaannut pisinnaatitaareerpoq.

Pisinnaatitsissut sumik imaqassava?

Pisinnaatitsissut pisinnaatitsissutip sumut atorneqarnissaanut ersarissakkamik imaqassaaq. Sunut tamanut imaluunniit killilimmik pisinnaatitsissutaava? Killilimmik pisinnaatitsineruppat, pisinnaatinneqartoq pisamut aalajangersimasumut pisinnaatinneqassaaq, assersuutigalugu politiinut naammagittaalliuutivit imaluunniit taarsiivigineqarnissamik piumasaqaativit ingerlannissaanut. 
Ersarissumik allaqqanissaa aalajangiisuusarpoq,

  • kina pisinnaatinneqarnersoq,
  • pisinnaatinneqartoq sumut pisinnaatinneqarnersoq aammalu
  • pisinnaatitsissut qanoq sivisussuseqassanersoq.

Naggataatigut pisinnaatitsissut tunniussisumit atsiorneqarsimassaaq.

Kina pisinnaatitsissummik tunniussisinnaava?

Inuit tamarmik 18-inik ukioqalereersimasut, tamakkiisumik eqqarsarsinnaasut, pisinnaatitsissummik tunniussisinnaapput. Tassa imaappoq inuit puiguttortunngorsimasut, ilisimajunnaavissimasut (komartut) imaluunniit tarnimikkut ima innarlersimatigisut namminneq soqutigisaminnik ingerlatsisinnaanngitsut, pisinnaatitsissummik tunniussisinnaanngillat. Taamaattoqartillugu (nammineersinnaanngitsutut) nakkutilliisulerneqarnissaq pisariaqarsinnaavoq.

Kina pisinnaatinneqalersinnaava?

Inuit tamarmik 18-inik ukioqalereersimasut pisinnaatinneqalersinnaapput. Taamaattorli pisinnaatinneqartoq inuusariaqarpoq illit tatigisat aammalu suliassamik tigusisinnaasutut isigisat. Ataasiinnaanngitsumik pisinnaatitaqarsinnaavutit, kisiannili Kalaallit Nunaata Politiivisa innersuussutigaat sapinngisamik ikittuinnarnik pisinnaatitaqarnissat, amerlasuunik assigiinngitsunik pisinnaatitsissutinik peqaruit kina sumut pisinnaatinneqarnersoq paatsiveerussutaaleratarsinnaammat. Kalaallit Nunaata Politiivisa kajumissaarutigaat pisinnaatitsissutinni pisinnaatitassannik allamik allataqarnissat, siullertut pisinnaatinneqartoq pisinnaajunnaariataassappat pisinnaatinneqartussaq.

Qaqugukkut pisinnaatitsissut atulertarpa?

Pisinnaatitsissut pisinnaatitsissummi allaqqasutut piffissaq aallarnerfigalugu atulertarpoq. Taamaattorli pisinnaatitsissut atulersinniarlugu atsiorneqarsimassaaq.
Pisinnaatitsissummi pisinnaatitsissutip qaqugu atorunnaarnissaa allassimanngippat, pisinnaatitsissummik tunniussisup nammineerluni tunuartissinnaavaa. Pisinnaatitsissut tunuartinneqarpat pisinnaatitsissummik tunniussisoq tamakkiisumik eqqarsarsinnaasariaqarpoq.

Pisinnaatitsissut sumut atorsinnaassanngila?

Inuup allap NemIDanut imaluunniit e-boksianut iserniarlutit, kingornussassianik pilersitsinissamut imaluunniit assersuutigalugu ilaqutaasup pinngitsaaliissummik unitsinneqarnissaanut pisinnaatitsissut atorsinnaanngilat. 

Forslag