Spring til hovedindhold

Forslag

Grønlands Politi

Nyhed

1. december 2024 17:42

18 årig mand tilbageholdt for skyderi i Tiniteqilaaq

En 18 årig mand er i dag blevet fremstillet i grundlovsforhør i Sermersooq kredsret, som følge af at skyderiet i Tiniteqilaaq lørdag morgen.

Kl. 06.42 lørdag den 30. november modtog politiet en anmeldelse om skud affyret i Tiniteqilaaq og der blev efterfølgende affyret flere skud.

Kl. 11.00 blev en 18 årig mand anholdt i forbindelse med skyderiet.

Han er i dag kl. 10.00 blevet fremstillet i grundlovsforhør, hvor retten besluttede, at han skulle tilbageholdes i tre uger med frist den 19. december.

Som følge af skyderiet blev to personer sårede, én kvinde på 36 år og en mand på 33 år. Mandens tilstand har været kritisk siden hændelsen, og han er i dag afgået ved døden. De pårørende er underrettet.

Retsmødet foregik for lukkede døre og Grønlands Politi har derfor ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.
 

31. oktober 2025

Grønlands Politi

32-årig idømt forvaring

En sag om et knivstik uden for Pub Nuan i Nuuk sidste år er de seneste dage blevet behandlet ved Sermersooq Kredsret. En 32-årig mand er blevet idømt forvaring på ubestemt tid.

30. oktober 2025

Grønlands Politi

Status på arbejdet med havareret fly ved Nuuk

Mandag den 27. oktober 2025 blev det forsvundne fly fundet på Sermitsiaq-fjeldet nær Nuuk. Politiet og Havarikommissionen er fortsat i tæt dialog om havaristedet.

27. oktober 2025

Grønlands Politi

Politiet bistår Havarikommissionen med efterforskning af omstændighederne ved forulykket fly

Efter en større eftersøgning af det forulykkede fly, der i weekenden forsvandt nær Nuuk, er ulykkesstedet og flyet nu fundet. Politiet efterforsker i tæt dialog med Havarikommissionen omstændighederne ved flystyrtet.