Spring til hovedindhold

Forslag

Grønlands Politi

Nyhed

2. november 2022 21:16

62-årig mand anholdt for voldtægt på en institution i Qaqortoq

Et DNA-match har resulteret i, at Grønlands Politi tirsdag aften kunne anholde en 62-årig mand for voldtægt begået mod en kvinde med multiple funktionsnedsættelser, som bor på en institution i Qaqortoq.

Grønlands Politi har tirsdag anholdt og sigtet en 62-årig mand for voldtægt begået mod en dengang 22-årig multihandicappet kvinde, som bor på institutionen Ivaaraq i Qaqortoq.

 

Personalet opdagede, at kvinden var gravid, da hun i starten af september fødte et barn. Da kvinden ikke har noget talesprog og ikke selv kan gå, antages det, at hun ikke har kunne give sit samtykke til samleje. Politiet efterforsker derfor sagen som voldtægt.

 

Et DNA-match mellem den anholdte og barnet er det afgørende bevis, der nu har ført til anholdelse af manden, forklarer politikommissær Julie Senderovitz Bendtsen, der er efterforskningsleder i overgrebssektionen i Grønlands Politi:

 

”Vi tog meget hurtigt i efterforskningen DNA-prøver af flere mulige mistænkte i sagen. Vi arbejdede ud fra, at samtlige mænd, som havde haft kontakt med kvinden, kunne være mistænkte. Vi er klar over, at det har været en ubehagelig situation for dem, vi har afhørt og sikret prøver fra, men det var vi nødsaget til, da kvinden ikke har noget talesprog, og derfor ikke var i stand til selv at afgive forklaring til politiet,” siger Julie Senderovitz Bendtsen og fortsætter:

 

”Da vi havde indsamlet alle DNA-prøverne, blev de sendt til analyse på Retskemisk Institut i Danmark. Alle DNA-prøverne skulle sammenlignes med både barnets og moderens DNA, før vi kunne få et endeligt svar. Vi har nu fået svar på prøverne, som viste et match med den nu anholdte og udelukkede de øvrige.”

 

Onsdag blev den anholdte fremstillet i grundlovsforhør. Retsmødet foregik underlukkede døre, og der er nedlagt navneforbud i sagen. Manden blev af retten tilbageholdt frem til og med den 24. november 2022.

 

Politiet har allerede afhørt en række relevante personer i sagen og fortsætter nu efterforskningen. Når sagen er færdigefterforsket overdrages den til anklagemyndigheden.

 

23. april 2025

Grønlands Politi

Vidner efterlyses til brugstyveri af brandvæsenets udrykningskøretøj

Brandvæsenet fik i dag brugsstjålet et udrykningskøretøj på havnen i Nuuk. Politiet efterlyser nu vidner til sagen.

26. marts 2025

Grønlands Politi

31årig mand dømt for voldtægt af børn under 15 år

En 31-årig mand blev i går fundet skyldig i to voldtægter af barn under 15 år, en voldtægt af barn under 18 år, seksuelt forhold til barn under 15 år samt under 18 år og 11 forhold af blufærdighedskrænkelser og forsøg på grooming. Han blev idømt 6½ år anstaltsanbringelse.

24. marts 2025

Grønlands Politi

Grønlands Politi får assistance fra danske politikredse

Som beskrevet i flere medier vil en amerikansk delegation besøge Nuuk og Sisimiut i denne uge. Derfor har Grønlands Politi anmodet om assistance fra danske politikredse til at håndtere besøgene.