Spring til hovedindhold

Forslag

Grønlands Politi

Nyhed

31. januar 2025 15:33

Grønlands Landsret afsiger den første dom i Grønland efter den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse

Torsdag den 30. januar 2025 blev en 36-årig mand fra Nuuk idømt 6 måneders ubetinget anstaltsanbringelse for en voldtægt begået i januar 2024 i Nuuk.

Kredsretten i Sermersooq havde den 2. september 2024 behandlet sagen i første instans, og her var den 36-årige mand blevet idømt 6 måneders ubetinget anstaltsanbringelse, ligesom han skulle betalte 50.000 kr. i tortgodtgørelse til den forurettede kvinde. I sagen var det ikke bestridt, at de to involverede havde haft et samleje den pågældende aften, men om hvorvidt det var sket med samtykke fra kvinden eller ej. Kredsretten fandt, at der ikke havde været det fornødne samtykke til samlejet, hvorefter manden blev dømt for voldtægt. Manden ankede dommen på stedet.

 

I går behandlede Landsretten sagen. To ud af tre dommere i Landsretten fandt herefter, at der ikke var givet samtykke og stadfæstede Kredsrettens dom. Retten lagde i sin afgørelse bl.a. vægt på vidneforklaringer og på korrespondancen, der havde været fremlagt under sagen.

 

Dommen er principiel, fordi den er den første efter den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, også kaldet samtykkeloven, der trådte i kraft den 1. juli 2023 i Grønland. Modsat tidligere, hvor der i voldtægtssager blev stillet krav om, at voldtægten skulle være sket under anvendelse af vold eller trussel om vold, tages der nu udgangspunkt i manglende samtykke i vurderingen af, om der er sket en voldtægt.

 

Anklager Josefine Minor Christensen, som førte sagen i både Kredsretten og efterfølgende i Landsretten udtaler: ”Jeg er tilfreds med Landsrettens resultat og med, at der nu er taget foreløbigt stilling til foranstaltningsniveauet i denne type sager.”

 

Anklageren udtaler videre: ”Dommen er et udtryk for, at der ses med stor alvor på denne type af forbrydelse, og jeg håber, at dommen sender et klart signal om, at seksuelle handlinger skal være baseret på frivillighed for alle involverede parter, da der ellers er tale om overgreb”.

 

4. juni 2025

Grønlands Politi

En voksen og et barn omkommet efter forlis i Sydgrønland

Mandag aften blev en jolle med en voksen og to børn ombord meldt savnet efter at være sejlet ud fra Narsaq mod Qassimiut i Sydgrønland. Jollen og de tre personer blev tirsdag eftermiddag fundet, hvor den voksne mand og hans 6-årige søn var omkommet. Den 9-årige pige blev fundet i live.

28. maj 2025

Grønlands Politi

Mand sigtet for hvidvask efter fund af et stort kontantbeløb

Tirsdag fandt toldmyndighederne et stort kontaktbeløb i bagagen tilhørende en 32-årig mand. Manden blev efterfølgende anholdt af Grønlands Politi og sigtet for dvask.

23. april 2025

Grønlands Politi

Vidner efterlyses til brugstyveri af brandvæsenets udrykningskøretøj

Brandvæsenet fik i dag brugsstjålet et udrykningskøretøj på havnen i Nuuk. Politiet efterlyser nu vidner til sagen.