Spring til hovedindhold

Forslag

Grønlands Politi

Nyhed

2. juni 2023 02:16

Grønlands Politis nye vagtcentral gavner hele landet

24 timer i døgnet sidder politiet klar i vagtcentralen til tage imod opkald og håndtere både store og små hændelser. I fremtiden sker det fra spritnye lokaler med masser af moderne udstyr.

Grønlands Politis nye vagtcentral

Det sidste halve år er der blevet hamret, banket og boret på Politigården i Nuuk. En større ombygning med at omdanne den tidligere politiskole til en ny, moderne vagtcentral har nemlig været i gang – og nu står den færdig.

 

Lyse lokaler, overskuelige skærme og god ventilation er nogle af de ting, man både ser og mærker, når man træder ind i det nye lokale. Nærstuderer man det lidt, vil man også se, at rummet er fri for computere, som er placeret i et særskilt lokale. Det frigiver både plads og udleder mindre varme – og så er der plads til en masse nyt udstyr i stedet, forklarer politikommissær Brian Thomsen, der er leder af vagtcentralen:

 

”Vi har fået en masse nyt og moderne udstyr ind, som kommer til at hjælpe os på forskellige måder. Blandt andet får vi på sigt mulighed for at overvåge og kommunikere med alle landets detentioner fra vagtcentralen.”

 

”Derudover bliver det nemmere for os at dele information med hinanden og skabe overblik. Sker der en alvorlig hændelse, er det her i vagtcentralen, at vi holder styr på alle trådene. Så selvom vi er placeret i Nuuk, så vil vores nye muligheder også få betydning i resten af landet.”

 

God opstart kræver øvelse

 

Selvom den nye vagtcentral har stået færdig og klar til brug i ca. 14 dage, er det ”først” nu, at personalet rykker ind i de nye omgivelser. Det er der en god grund til, forklarer Brian Thomsen:

 

”Vagtcentralen er bygget op på en væsentlig anden måde end tidligere, og det har derfor krævet oplæring og træning, før vi kunne flytte al vores personale over. Vi skulle være helt sikre på, at alle var klædt ordentligt på og forstod de nye systemer og måder at gøre tingene på. Det gør de nu, så nu glæder vi os bare til at falde til i det nye.”

 

Forude venter dog stadig en masse tilvænning, og de kommende måneder skal derfor bruges på at vurdere, om tingene bliver gjort på de rigtige måder. Lidt finjustering hist og her kan ifølge Brian Thomsen nok ikke undgås.

 

Kigger man længere ud i fremtiden, skal Brian Thomsen og resten af vagtcentralen løbende igennem justeringer og tilvænninger. Ombygningen er nemlig også en fremtidssikring, der vil gøre det nemt og fleksibelt at implementere fremtidige IT-løsninger i vagtcentralen.

 

23. april 2025

Grønlands Politi

Vidner efterlyses til brugstyveri af brandvæsenets udrykningskøretøj

Brandvæsenet fik i dag brugsstjålet et udrykningskøretøj på havnen i Nuuk. Politiet efterlyser nu vidner til sagen.

26. marts 2025

Grønlands Politi

31årig mand dømt for voldtægt af børn under 15 år

En 31-årig mand blev i går fundet skyldig i to voldtægter af barn under 15 år, en voldtægt af barn under 18 år, seksuelt forhold til barn under 15 år samt under 18 år og 11 forhold af blufærdighedskrænkelser og forsøg på grooming. Han blev idømt 6½ år anstaltsanbringelse.

24. marts 2025

Grønlands Politi

Grønlands Politi får assistance fra danske politikredse

Som beskrevet i flere medier vil en amerikansk delegation besøge Nuuk og Sisimiut i denne uge. Derfor har Grønlands Politi anmodet om assistance fra danske politikredse til at håndtere besøgene.