Spring til hovedindhold

Forslag

Grønlands Politi

Nyhed

28. maj 2024 13:42

Indsmugling af kokain den ene dag og 4,5 års anstaltsanbringelse dagen efter

En 51-årig kvinde på vej fra Danmark til Grønland blev lørdag stoppet i lufthavnen i Kangerlussuaq med ca. 200 gram kokain på sig. Allerede søndag blev hun dømt ved Sermersooq Kredsret.

Lørdag den 25. maj 2024 blev en 51-årig kvinde standset af tolderne i Kangerlussuaq, da hun rejste fra Danmark til Grønland. Ved undersøgelse af kvinden fandt tolderne ca. 200 gram kokain. Kvinden blev straks overgivet til politiet, som anholdte og sigtede hende for besiddelse og indførsel af de ca. 200 gram kokain. Hun erkendte sigtelsen.

Søndag blev der afholdt grundlovsforhør i Sermersooq Kredsret, Nuuk. Da kvinden erkendte sigtelsen kunne retsmødet afsluttes med en såkaldt straksdom, hvilket betyder, at der allerede blev afsagt dom i det indledende retsmøde.

Hun blev efter anklagemyndighedens påstand idømt 4 år og 6 måneders ubetinget anstaltsanbringelse. Hun modtog dommen og er fortsat tilbageholdt, indtil hun kan begynde den egentlige afsoning.

"Det er en rigtig god dom, som viser, at indsmugling af hårde stoffer til Grønland bliver taget alvorligt. Endvidere er det tilfredsstillende, at sagen kunne blive afgjort så hurtigt" udtaler specialanklager ved Grønlands Politi Lars Petersen.
 

9. juli 2025

Grønlands Politi

Tidligere drabsmand idømt forvaring for endnu et drab

Grønlands Landsret har i dag stadfæstet Kujalleq Kredsrets dom fra 23. august 2024, hvor en 36-årig mand fra Qaqortoq blev idømt forvaring på ubestemt tid for et drab begået i februar 2023. Manden er tidligere dømt for et drab begået i 2012.

27. juni 2025

Grønlands Politi

En 17 årig mand fremstilles i forbindelse med skyderi i Nuussuaq

Klokken 02.18 modtog Politiet i Nuuk en anmeldelse om, at der var blevet affyret skud i bydelen Nuussuaq i Nuuk og i aften fremstilles en person i sagen.

27. juni 2025

Grønlands Politi

Personer anholdt i forbindelse med skyderi i Nuussuaq

Klokken 02.18 modtog Politiet i Nuuk en anmeldelse om, at der var blevet affyret skud i bydelen Nuussuaq i Nuuk. Politiet har anholdt fem personer i sagen.