Arbejder du med børn?

Det er sjældent, at børn fortæller om overgreb umiddelbart efter, det er sket. Den voksne krænker har ofte lokket og forført barnet på en måde, som kan resultere i at barnet føler medskyld i det skete.

Dog kan barnet komme med spontane udtalelser, således at du som fagperson eller omsorgsperson bliver opmærksom på eventuelle overgreb.

Derudover vil barnets symptomer som regel være uklare, men du kan være opmærksom på følgende:

 

• Barnet ændrer adfærd. Det kan blive trist og indadvendt, eller vred og irritabel
• Barnet kan få problemer med at koncentrere sig og sove
• Smerter forskellige steder i kroppen
• Lige efter overgreb med forsøg på samleje eller berøring af kønsdele kan der være blødning. Barnet kan have smerter ved kønsdelene, og det kan svie og gøre ondt, når barnet tisser.
• Spiseproblemer og andre tegn på, at barnet ikke har det godt

 

Læs mere om, hvilke symptomer et barn kan udvise, og hvad du kan holde øje med

Hvis du som lærer eller pædagog har en mistanke om, at der er begået et seksuelt overgreb mod et barn, er det vigtigt, at du handler på din mistanke, så barnet kan få hjælp, og de seksuelle overgreb kan stoppes.

 

Ofte er det en enkelt sætning eller bemærkning, som skaber bekymring – og hvad gør du så?

 

Tal med barnet

Start med at tale med barnet, så du får flere ord på, hvad der er sket, som kan af- eller bekræfte din mistanke. Det er vigtigt, at du ikke tænker, at du skal afhøre barnet. Det er en opgave for politiet. Men spørg åbent ind til, hvad der er sket.

Det gør du bedst ved at bruge åbne spørgsmål som fx Hvad var det, der skete? Hvem gjorde det? Hvordan gjorde han/hun det? Når du stiller åbne spørgsmål, højner du barnets troværdighed, og gør risikoen for at lægge ord i munden på barnet mindre.

Skriv samtalen ned – både spørgsmål og svar – gerne så det alene er barnets egne ord og udtalelser.

 

Kontakt os på rådgivningstelefonen

I har muligvis jeres egne retningslinjer for, hvordan I håndterer en mistanke om overgreb i jeres institution eller på jeres skole. Ofte vil du vende sagen med din leder og følge planen for, hvordan I bringer jeres mistanke videre til de sociale myndigheder og politiet.

I kan kontakte Grønlands Politis rådgivningstelefon i hverdage mellem kl. 9 -15 på 25 54 34, og få råd og vejledning. Det er helt uforpligtende, og du anmelder ikke ved at ringe til rådgivningstelefonen, men du får mulighed for at tale med en ekspert om, hvordan I bedst håndterer sagen.

Underret de sociale myndigheder

Ved mistanke om seksuelle overgreb mod børn, har du som fagperson pligt til at underrette de sociale myndigheder.

Når I har underrettet de sociale myndigheder, vil de straks anmelde det til politiet. Arbejder du i Nuuk, gælder der andre retningslinjer. Her skal du selv anmelde til politiet, samtidig med at du underretter kommunen.

Er du bekymret for, at der er sket et overgreb mod barnet, så er det vigtigt, at du underretter kommunen. Det er kommunens opgave at anmelde overgrebet til politiet.

Undgå at spørge ind til hændelsen og lad hellere politiet tale med barnet, da det er politiet som vurderer, om der er sket en overtrædelse af kriminalloven og udfører selve afhøringen.

Selvom du skal lade være med at spørge ind til detaljer, er det vigtigt, at du efter anmeldelsen er opmærksom på barnet udviser omsorg og lytter til og snakker med barnet.

Det er nok, at du har en begrundet mistanke, inden du kontakter politiet. Begrundet mistanke er specifikke oplysninger eller udtalelser – eller særlige observationer – der peger på et overgreb.

Det er ikke nødvendigt, at du kan oplyse om nærmere forhold, og du skal heller ikke begynde at spørge ind til konkrete detaljer hos barnet.

Alle, der har mistanke eller kendskab til et seksuelt overgreb kan anmelde det til politiet. Det gælder forurettede selv, de sociale myndigheder, pårørende til forurettede eller dig som fagperson.

Som almindelig borger har du underretningspligt, ifølge børnestøttelovens § 15. Det betyder, at har du mistanke om, at et barn under 18 år har været udsat for et overgreb, så skal du underrette kommunen.

 

Fagpersoner har skærpet underretningspligt, ifølge børnestøttelovens §16. Er du som fagperson bekymret for et barn eller en ung under 18 år, har du pligt til at reagere på det og underrette de sociale myndigheder.

Du skal som udgangspunkt underrette din mistanke til de sociale myndigheder, som så sender underretningen videre og anmelder til politiet. En undtagelse kan være, hvis der er lavet en aftale om anmeldelsesproceduren lokalt i din by. Så skal du følge proceduren for den lokale aftale.

Du kan også ringe til vores rådgivningstelefon på 25 5434 på alle hverdage i tidsrummet kl. 09.00 - 15.00 for at få vejledning til, hvad du skal gøre.

 

Sådan anmelder du et seksuelt overgreb mod et barn

Når du underretter de sociale myndigheder om et seksuelt overgreb mod et barn eller anmelder det til politiet, er det de sociale myndigheder, der foretager en vurdering af, hvad der skal ske med barnet, og lægger en handleplan for barnets videre forløb.

Politiet bliver involveret, når de sociale myndigheder tager kontakt til os. Herefter går vores efterforskning i gang og som en del af denne efterforskning afhører vi barnet på en måde, hvor vi tager hensyn til barnet.

Selve afhøringen af barnet foregår som en såkaldt videoafhøring, hvor vi optager vores samtale med barnet. På den måde skal barnet ikke i retten og afgive sin forklaring over for den sigtede.

Læs om processen, der går i gang, når vi modtager en anmeldelse af et seksuelt overgreb mod et barn

Det er de sociale myndigheders opgave at vurdere, hvor vidt et barn skal fjernes fra sin familie.

 

Hvis de sociale myndigheder vurderer, at barnet vil være i risiko for at blive udsat for flere overgreb på sin nuværende bopæl, kan de beslutte, at det vil være bedst at anbringe barnet midlertidigt uden for hjemmet.

Nej, det kan ikke blive for sent at anmelde et overgreb mod et barn.

 

I forhold til politiets efterforskning er det dog bedst, hvis der bliver anmeldt så hurtigt som muligt.

Nej, du behøver ikke at have et samtykke fra barnet for at anmelde til politiet.

 

Faktisk er det din pligt at gøre noget, hvis du får mistanke om, at et barn er blevet udsat for et seksuelt overgreb. Du kan godt gå til politiet, uden at barnet ved noget.

De sociale myndigheder vil ved anmeldelsen foretage en vurdering af, om der behov for at iværksætte nogle særlige beskyttelsesforanstaltninger for at passe på barnet.

Som fagperson skal du underrette de sociale myndigheder om din mistanke.

 

Hvis din arbejdsplads har en særlig procedure for, hvem der skal orienteres ved mistanke om et seksuelt overgreb, skal du følge denne procedure.

 

Det er dog altid dig, der har fået mistanken, som er forpligtet til at sikre, at de sociale myndigheder bliver underrettet.

Du kan også ringe til vores rådgivningstelefon på 25 5434 på alle hverdage i tidsrummet kl. 09.00 - 15.00 for at få vejledning til, hvad du skal gøre.

Som anmelder vil du ved anmeldelsen blive afhørt om begrundelsen for din mistanke. Herefter er det politiet, der overtager efterforskningen, og de sociale myndigheder vurderer barnets behov for hjælp og støtte.

Vær efter anmeldelsen opmærksom på barnets trivsel. Selvom du ikke må spørge barnet ind til detaljer om overgrebet, er det vigtigt, at du lytter til og snakker med barnet.

Du indkaldes ikke per automatik som vidne i retten, fordi du har anmeldt eller gjort opmærksom på et overgreb.

 

Men har du som fagperson vigtige informationer om overgrebet, som ikke kan dokumenteres af videoafhøringen eller andre dele af efterforskningen, vil anklagemyndigheden indkalde dig som vidne.

Nej, som fagperson bliver du som udgangspunkt ikke orienteret om, hvad der sker i sagen, medmindre du har en anden rolle som værge eller lignende for barnet. Det er kun forurettede (offeret), dennes værge og mistænkte/anklagede, der bliver orienteret om sagens videre forløb. 

Kommunen orienteres om sagen, når anmeldelsen sker, så den kan foretage den socialfaglige indsats for barnet, men orienteres ikke om sagens udfald, da den ikke er en part i sagen.