Spring til hovedindhold

Forslag

Anmeld et seksuelt overgreb

Sådan anmelder du et seksuelt overgreb mod et barn.

Dette element kan ikke vises, da du ikke har accepteret de påkrævede cookies. Ret dit samtykke nedenfor for at se det.



Læs mere om cookies.

Se filmen med østgrønlandsk tale

Se filmen med nordgrønlandsk tale

 

Snak med en voksen

Har du været udsat for et seksuelt overgreb, er det vigtigt, at det bliver anmeldt til politiet. Det kan nogen gange være svært selv at tage kontakten til os, når man ikke kender os så godt.

 

Har du brug for hjælp, kan du tage fat i en voksen, som du er tryg ved, og spørge, om de vil hjælpe dig. Det kan fx være en af dine forældre, en ældre søskende, en lærer, en kommunefoged, en politibetjent eller en sygeplejerske. Så kan de finde ud af, hvad der skal ske, for dig. Og de kan også gå til os på dine vegne.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe til os på telefon 70 1448 – så hjælper vi dig.

Sådan anmelder du et seksuelt overgreb

Et seksuelt overgreb skal anmeldes enten på politistationen, over telefonen eller ved henvendelse til kommunefogeden, men du behøver ikke selv at gøre det. Snak med en voksen, så kan han eller hun tage ned og snakke med os på dine vegne. 

 

Vil du gerne selv snakke med os, er du altid velkommen til at ringe på 70 1448.

 

Find politistation

 

Hvad sker der, når overgrebet er anmeldt til politiet?

Når du anmelder et seksuelt overgreb til os, går vi i gang med at undersøge sagen. Du vil ikke på noget tidspunkt blive nødt til at møde den person, som har udsat dig for de ubehagelige ting.

 

Fold ud og læs mere under hvert punkt og download grafik:

Forløbet efter anmeldelsen
Et seksuelt overgreb skal anmeldes til os, enten på politistationen, over telefonen eller til kommunefogeden, men du behøver ikke selv at gøre det. Snak med en voksen, så kan han eller hun tage ned og tale med os på dine vegne.

Når du eller en voksen anmelder et seksuelt overgreb, registrerer vi anmeldelsen, så vi kan gå i gang med sagen.
Når vi får besked om, at der er sket et seksuelt overgreb, går vi i gang med at undersøge sagen nærmere. Først laver vi det, vi kalder indledende efterforskning, hvor vi skal danne os et indtryk af, hvad der er sket. Det gør vi som oftest ved at tale med den person, der har anmeldt overgrebet, og muligvis nogle vidner, der kan vide mere.

Efter at have dannet os det indledende indtryk af sagen går vi i gang med efterforskningen. Når vi efterforsker et seksuelt overgreb, undersøger vi, hvad det er, du har været udsat for.

 

Det er vores opgave at finde beviser for dét, du har fortalt er sket, så vi kan få det til at stoppe – og sørge for, at det ikke sker for andre. Derfor leder vi efter beviser ved fx at tale med personer, der kan vide noget eller måske have set noget. Vi kan også finde på at lede efter beviser på mobiltelefoner eller på selve gerningsstedet.

Som en del af efterforskningen vil vi selvfølgelig også meget gerne tale med dig, så vi er sikre på, at vi får hele din fortælling.

 

Derfor får du en samtale med en politibetjent, hvor I snakker om, hvad du har oplevet. Vi kalder denne samtale for en videoafhøring, da det hele bliver optaget på kamera. Vi optager samtalen for senere at kunne bruge den i retten, uden at du skal med og fortælle det igen.

Forinden videoafhøringen vil den samme betjent, som du skal tale med, komme forbi dig og din familie til et hjemmebesøg. Her taler I ikke om sagen, men lærer hinanden at kende. 

Selve videoafhøringen foregår så vidt muligt dagen efter et rart sted hos politiet. Her snakker vi om, hvad du har oplevet. Der kan også være en person med, som du kender godt, hvis du har brug for det.

Vi bruger som udgangspunkt kun videoafhøring, hvis du er under 15 år.

 

Se film om videoafhøring

Vestgrønlandsk: Hvad sker der, når politiet laver en videoafhøring? (Politiit videoliuutikkut immiussillutik apersuigaangamik qanoq ingerlasarpa?)

Østgrønlandsk: Hvad sker der, når politiet laver en videoafhøring? (Tsulorardarpa Politi immiitsidduli apertsiviiarngaangala?)

Nordgrønlandsk: Hvad sker der, når politiet laver en videoafhøring? (Tunumiusut: Politiit videoliuutikkut immiussillutik apersuigaangamik qanoq ingerlasarpa?) 

Den person, som vi undersøger for at have være ubehagelig over for dig, kalder vi i politisprog for den sigtede. Som en del af efterforskningen taler vi også med den sigtede for at høre personens udlægning af det, der er sket. Nogle gange betyder det, at vi har brug for at snakke med dig igen.

Når vi har undersøgt sagen nok og fundet de beviser, der er brug for, tiltaler anklagemyndigheden den sigtede.

 

Det betyder, at en anklager tager alle de ting, vi har fundet ud af i vores efterforskning, ind i en retssal og fremlægger dem for en dommer.

 

Dommeren er den person, der skal vurdere, om man med sikkerhed kan sige, hvad der er sket, og som derefter beslutter, hvad der skal ske med den sigtede.

Nogle gange sker det, at vi ikke har kunne finde beviser nok til at kunne gå i retten. Så må vi sætte sagen på pause og vente på, at der fx dukker flere beviser op. Hvis det skulle ske for dig, er det ikke, fordi vi ikke tror på det, du har sagt. Det er ganske enkelt fordi, det ikke har været muligt for os at finde nok beviser.

Vi sender et brev til dig eller din værge med besked om, at sagen er stoppet. Og vi beder dig om at tage fat i os igen, hvis der dukker nye beviser op.