Spring til hovedindhold

Forslag

Har du oplevet et seksuelt overgreb?

Det kan være svært at få sig selv til at tale med nogen om overgrebet, og det er meget normalt. Men det er vigtig for dig, at du gør det.

Se film med østgrønlandsk tale

Se film med nordgrønlandsk tale

 

Har du oplevet et seksuelt overgreb?

Hvis nogen rører ved dig på en måde, du ikke kan lide, eller hvis nogen har sex med dig, selvom du ikke har lyst, er det en alvorlig forbrydelse, som du skal anmelde til os.

Det kan være svært, fordi der ofte melder sig mange spørgsmål efter et overgreb. Måske du kan genkende nogle af disse årsager til, at du tøver med at sige noget til nogen:

 

  • Du føler skam eller synes, at det er din egen skyld, selv om det slet ikke er tilfældet
  • Du kender måske gerningsmanden, og derfor har du særlig svært ved at gå til os
  • Du er usikker på, om det, der skete, var forkert eller ulovligt
  • Du vil helst glemme det hele
  • Du er usikker på, hvilken konsekvens det vil få for gerningsmanden eller dig, hvis du anmelder overgrebet
  • Du kan være i tvivl om, hvad der egentlig skete, og husker måske ikke alt
  • Det kan være, du er usikker og nervøs for, hvad der sker hos os i politiet. Det kan være hårdt at skulle tænke på hændelsen igen og forklare, hvad der skete
  • Du har hørt, at samtalerne med os kan være ubehagelige
  • Du kan være bange for, hvordan andre reagerer, når du fortæller om overgrebet. Bliver de vrede? Kede af det? Tror de på dig?
  • Du er bange for den person, der har begået overgrebet mod dig

 

Snak med en voksen

Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, hjælper det ofte at tale med en voksen, som du er tryg ved. Du må ikke gå alene med oplevelsen – det bliver det ikke nemmere af.

Det kan virke farligt at anmelde noget til politiet – men det er det faktisk ikke. Hvis du taler med en voksen, kan denne person også hjælpe dig med at snakke med politiet.

 

Du kan også selv ringe til os på 70 1448.

 

Anmeld et seksuelt overgreb